top of page
IMG_9682.jpg

OM Work2gether

COWORKING, MØDELOKALER, ARBEJDSCAFE
&
BYENS BEDSTE NETVÆRK

TANKERNE BAG WORK2GETHER

På toppen af en lille bakke i hjertet af Svendborg ligger det gamle tinghus, hvor store og små borgere gennem Sydfyns historie har fået skæbnesvangre beskeder og domme.

 

I dag er den historiske bygning med smukke, hvælvede vinduer forvandlet til et unikt arbejdsfællesskab på Sydfyn - Work2gether. Måske mærker du historiens vingesus, når du bevæger dig op ad den gamle granittrappe, åbner den tunge dør ind til huset og dufter kaffen, når du står i den 5 meter høje hall? Og måske mærker du også det liv og den skabertrang, som Work2gether siden 2019 har dannet ramme om?

Huset, der inspirerer!

Work2gether er Svendborgs unikke arbejds- og kontorfællesskab, hvor du som selvstændig, lille virksomhed eller pendler med langt til arbejdspladsen får de bedste betingelser for en god og inspirerende arbejdsdag. Vi er et hus, der summer af liv, og hvor der er tænkt over alle detaljer fra valg af materialer i vores kontorer, akustik og æstetik til den kaffe, du drikker i caféen. 

Vi er ikke funderet på en bestemt branche, men mener at vidensdeling og mangfoldighed skaber det fællesskab og netværk, der genererer vækst og udvikling. 

 

Lille by med stort potentiale

Svendborg er en by, der tiltrækker mange gode mennesker - og særligt lige nu, hvor flere og flere vælger at flytte væk fra de store byer og ud i mindre samfund med plads til liv og luft. Vi ser et stort potentiale i Svendborg som en by, hvor iværksættere og virksomheder kan udvikle sig lokalt - men før vi dannede det her dejlige kontorfællesskab, følte vi, at der manglede et hus, som smagte af Sydfyn - men som også turde række ud til tilflyttere og stile efter noget stort. I dag står vi i Work2gether - Byens bedste arbejdsfællesskab på toppen af en lille bakke midt i Svendborg!

 

LÆS MERE OM TEAMET HER

LÆS MERE OM MEDLEMMERNE HER

Som vores navn bærer præg af fkdlajfld 

Om T og mig

DET HELE STARTEDE I 2018

Lene og Thomas Junker Wiberg købte i maj 2018 det gamle tinghus i Svendborg. Deres mission var at skabe det stærkeste arbejdsfællesskab på Fyn i en scenografi, der afspejler, hvad Sydfyn kan bidrage med inden for kultur og erhverv. 

Vi tror på, at Svendborg har et uudnyttet potentiale, og at vi sammen kan skabe det sted, der tiltrækker flere spændende virksomheder til Sydfyn, og at de mindre virksomheder bliver her, når de vokser sig større.

VORES VÆRDIER

VI DELER - Vi ønsker at skabe et hus der næres af vidensdeling, netværk og gode mennesker, på tværs af faglighed og brancher.

 

VI SAMLER - Vi vil være Svendborgs ambitiøse, åbne og inkluderende samlingssted, der favner erhvervs- og kulturliv i krydsfeltet mellem forskellige kompetencer, brancher og netværk.  

VI STYRKER - Vi arbejder for, at Svendborgs erhvervs- og kulturliv får et sted, hvor vi løfter hinanden og sammen skaber mere værdi for lokalområdet.

PLAY2GETHER

Vi er seriøse med vores arbejde, men vi hygger os også.

Blandt andet laver vi:

Morgen meditation

Yoga i haven

Fredagsbar

Julemandsjagt med børn

og meget mere

Vigtigst af alt, så er du som medlem med til at bestemme, hvad vi laver i huset.

FØLG MED I VORES HVERDAG PÅ INSTAGRAM

KONTAKT OS

Du bestemmer, vi tager telefonen, men elsker også at få en mail.

 

Herunder kan du skrive direkte til Work2gether. Ønsker du at kontakte et af vores medlemmer finder du dem her

Tak for din besked.

Tinghusgade 43

5700 Svendborg

Også kendt som "Det gamle tinghus"

Contact

Vores cafe er støttet af LAG fonden

lag fonden.jpg
bottom of page