Kan du lave byens bedste kaffe?

Arbejdscaféen i Work2gether i Tinghuset skal være et samlingspunkt for vores medlemmer, byens borgere og andre besøgende i byen og skal, sammen med resten af Work2gether i Tinghuset, danne rammen om vidensdeling mellem mindre virksomheder og ildsjæle på Sydfyn.

Vi søger en kollega, som kan varetage vores café med stor begejstring og med den gode service som kerneopgaven. Caféen vil tilbyde byens bedste kaffe, et simpelt men lækkert koldt køkken baseret lokale og økologiske råvarer.  

Udover driften af selve caféen, er en vigtig del af jobbet også at komme med input til videreudvikling af menukortet, caféens sortiment, have fokus på mindre madspild og skabe samarbejder med lokale producenter. Herudover får du også medansvar for caféens omsætning, bestilling af varer, bestilling af forplejning og eksekvering til møder. Alt sammen i tæt samarbejde og sparring med Work2gethers øvrige team.

Vi har brug for dig der:

  • Er god til at betjene kunder med et smil og samtidig er effektiv

  • Trives i en omskiftelig hverdag, hvor ikke to dage er ens

  • Kan, på sigt, varetage forplejning til arrangementer og events i huset

  • Kan brygge byens bedste kop kaffe og lide at nørde lidt omkring det

  • Gerne har erfaring fra lignende stilling

  • Kan tænke selvstændigt og ud af boksen. Både i forhold til drift og madlavning

  • Er ansvarsfuld og pligtopfyldende.

Stillingen er på 25 timer om ugen. Derudover er der mulighed for ekstra timer ved arrangementer og events.

Arbejdstiden er kl. 11-16, mandag-fredag. Lønrammen er baseret på minimumsløn for cafémedarbejder.

Har det vakt din interesse? Så send din ansøgning til Mette Østbjerg på mette@work2gether.dk

Ansøgningsfrist hurtigst muligt